Dataansvarlig
ogDahl ApS
CVR 36943157
Langhøjvej 1, 8381 Tilst, Danmark
E-mail: [email protected]
Har du spørgsmål til hvordan vi behandler dine oplysninger, eller vil du gøre brug af en af dine rettigheder nedenfor, så skriv til den adresse. Vi svarer inden for en måned.
Hvad vi behandler
| Data | Hvorfor | Hvor længe | Retsgrundlag |
|---|---|---|---|
| Det dokument du uploader | At udføre den plagiatkontrol du har bedt om | Gemmes ikke. Det ligger kun i serverens hukommelse mens analysen kører, og forsvinder når svaret er sendt | Art. 6, stk. 1, litra b — nødvendigt for at levere den ydelse du beder om |
| Din e-mailadresse, hvis du skriver dig op | At give dig besked når fuld adgang åbner | Indtil du beder om at blive slettet, eller ventelisten ophører | Art. 6, stk. 1, litra a — samtykke |
| Din IP-adresse | At håndhæve grænsen på én gratis analyse pr. dag | Op til 24 timer. Gemmes ukrypteret i en tællerfil og ryddes ved næste dagsskifte | Art. 6, stk. 1, litra f — legitim interesse i at forhindre misbrug |
| En pseudonymiseret (hashet) udgave af din IP, hvis du skriver dig op | At begrænse antallet af tilmeldinger pr. besøgende | Sammen med tilmeldingen | Art. 6, stk. 1, litra f |
Vi beder ikke om navn, adresse eller andre oplysninger, og vi opretter ikke brugerkonti.
Hvor dine data bliver sendt hen
Vær opmærksom på dette, hvis du uploader følsomt materiale. Vores server står i EU, men selve analysen kan ikke udføres uden at sende dele af din tekst til underleverandører uden for EU.
Konkret sker der dette, når du uploader et dokument:
- Teksten udtrækkes på vores server hos Hetzner Online GmbH (Frankfurt, Tyskland).
- Et uddrag på op til ca. 15.000 tegn sendes til OpenAI, L.L.C. (USA), som udvælger de passager der skal søges på, og senere formulerer rapporten.
- De udvalgte passager — enkeltsætninger fra dit dokument — sendes til Serper (USA), som slår dem op som ordrette søgninger på Google.
- Resultatet samles på vores server og sendes tilbage til dig.
Derudover:
- Intuition Machines, Inc. (hCaptcha, USA) modtager din IP-adresse og oplysninger om din browser, når du løser bot-tjekket.
- Cloudflare, Inc. (USA/EU) leverer domænet og filtrerer trafik, og ser derfor de forespørgsler du sender.
- Bruger du plagcheck.ai gennem en partner via vores API, kan udvalgte passager også blive sendt til opgaver.com (Danmark) for at blive sammenlignet med deres arkiv. Det sker ikke når du uploader et dokument her på siden.
Overførslerne til USA sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og, hvor leverandøren er certificeret, EU-U.S. Data Privacy Framework.
OpenAI bruger ifølge deres egne vilkår ikke data fra deres API til at træne modeller. Vi træner heller ikke selv modeller på dine tekster.
Cookies og lokal lagring
Vi bruger ingen cookies til statistik, analyse eller markedsføring, og der er ingen sporingsværktøjer på siden.
Vi gemmer ét enkelt valg i din browsers localStorage: hvilket sprog du har valgt, så du lander rigtigt næste gang. Det forlader aldrig din computer.
hCaptcha og Cloudflare sætter deres egne cookies af sikkerhedsmæssige årsager. Dem har vi ikke kontrol over — se deres respektive politikker.
Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til at:
- få indsigt i hvilke oplysninger vi har om dig
- få rettet forkerte oplysninger
- få slettet dine oplysninger
- få begrænset behandlingen
- gøre indsigelse mod behandlingen
- få dine oplysninger udleveret i et maskinlæsbart format
- trække et samtykke tilbage — det gælder fremadrettet og påvirker ikke det der allerede er sket
Skriv til [email protected]. Da vi ikke har brugerkonti, er den eneste oplysning vi kan slå op på dig din e-mailadresse; skriv derfor fra den adresse du har tilmeldt.
Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Sikkerhed
Al trafik til og fra siden er krypteret (HTTPS). Dokumenter skrives aldrig til disk. Adgang til serveren sker udelukkende med nøglebaseret SSH.
Vi er et lille firma og lover ikke mere end vi kan holde: der er ingen døgnovervågning, og vi opdager derfor ikke nødvendigvis et problem øjeblikkeligt. Bliver vi opmærksomme på et brud der udgør en risiko for dig, giver vi besked hurtigst muligt og underretter Datatilsynet inden 72 timer.
Databehandleraftale
Er du en institution eller virksomhed, der skal bruge en databehandleraftale, så skriv til [email protected], så sender vi et udkast.
Ændringer
Ændrer vi denne politik væsentligt, opdaterer vi datoen øverst. Vi anbefaler at du læser den igen, hvis du bruger tjenesten regelmæssigt.